Johannes Kepler

| dødssted = Regensburg, Bayern | residens = Baden-Württemberg; Steiermark; Böhmen; Oberösterreich | nationalitet = Tysk | forskningsområde = Astronomi
Astrologi
Matematik
Naturfilosofi | alma_mater = Tübingen Universitet | kendt_for = Keplers love
Keplers formodning | hovedværk = | hovedværk_udgivelsesår = | priser = | religion = Lutheransk | signatur = 200px | noter = }} Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Han er bedst kendt for sine eponyme love om planeternes bevægelse, kodificeret af senere astronomer på basis af hans værker ''Astronomia nova'', ''Harmonices Mundi'' og ''Epitome Astronomiae Copernicanae''. De dannede også en del af grundlaget for Isaac Newtons tyngdelov.

I løbet af sin karriere var Kepler matematiklærer ved et seminarium i Graz, assistent for astronomen Tycho Brahe, hofmatematiker hos kejser Rudolf 2., matematiklærer i Linz og rådgiver for General Wallenstein. Han udførte også grundforskning inden for optik, opfandt en forbedret udgave af refraktorteleskopet og hjalp med at legitimere teleskopiske opdagelser gjort af hans samtidige Galileo Galilei.

Kepler levede i en tid uden klar adskillelse mellem astronomi og astrologi, men der var en klar adskillelse mellem astronomi (en gren af qvadrivium inden for de frie kunster) og fysik (en gren af naturfilosofi). Kepler indarbejdede religiøse argumenter i sine værker, motiveret af den religiøse overbevisning om at Gud havde skabt verden efter en forståelig plan, som kan tilgås gennem fornuftens naturlige lys. Kepler beskrev sin nye astronomi som "himmelsk fysik", som "en ekskursion ind i Aristoteles' ''Metafysik''", og som "et supplement til Aristoteles' ''De Caelo''", som transformerer den oldgamle tradition om fysisk kosmologi ved at behandle astronomi som en del af universel matematisk fysik. Fra Wikipedia